ALKYMISTISK TRÆF
Et keramisk møde mellem fortid og nutid
5. oktober - 4. november 2023
Fernisering den 5. oktober kl. 16-19
Billedkunstner og kunsthistoriker Jan Bäcklund introducerer udstillingen kl. 17.00.
Ane Fabricius Christiansen, Lisbeth Voigt Durand, Vinni Hedegaard Frederiksen, Karen Kitani Harsbo, Sophus Ejler Jepsen, Annelie Grimwade Olofsson, Lise Seier Petersen, Bente Skjøttgaard, Anne Tophøj.
ALKYMISTISK TRÆF er et forskningsbaseret projekt og en gruppeudstilling, der tager afsæt i billedhuggeren Niels Hansen Jacobsens (1861-1941) keramiske værker på Vejen Kunstmuseum.
Projektet har været undervejs i et par år, med bl.a. tre afholdte workshops på Vejen Kunstmuseum. Gennem ihærdig søgen efter viden om, hvordan Niels Hansen Jacobsens værker blev til, har de involverede kunstnere ladet sig inspirere og anvendt nye eller genopdagede materialer og metoder i deres egne værker.
Resultatet af de mange undersøgelser kan ses på en stor gruppeudstilling, som åbnede 10. september på Vejen Kunstmuseum, mens Peach Corner er vært for lancering af bogen om projektet og en satellitudstilling med fokus på et enkelt markant værk fra hver af de deltagende kunstnere.
Udstillingstitlen ALKYMISTISK TRÆF refererer til keramikeres nørdede eksperimenter med kemi og metaller. Under en af workshopperne havde vi fornøjelsen af at høre Jan Bäcklund fortælle om, hvordan keramik faktisk er forbundet med alkymi.
Stor tak til Vejen Kunstmuseum, museumsdirektør Teresa Nielsen samt øvrige medvirkende og til initiativtagerne til ALKYMISTISK TRÆF, Ane Fabricius Christiansen og Vinni Hedegaard Frederiksen.
Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Augustinusfonden, A.P. Møller Fonden og Beckett-Fonden.
Om udstillerne:
Ane Fabricius Christiansen (f. 1978) har i Niels Hansen Jacobsens fodspor eksperimenteret med lokalt fundne materialer såsom ler fra Skibelund og metal fra Uldalls Jernstøberi i Vejen m.m. Ane Fabricius’ værker rummer et univers af nuancer af farver og stofligheder, som spænder fra blanke glasurer til boblende grove masser. Hvad der umiddelbart ligner skødesløs brug af materialer, er nøje tilrettelagt – en leg med tyngdekraften og materialernes smeltepunkter og et forsøg på at balancere det styrede og det ukontrollerede i en og samme abstrakte form.
Lisbeth Voigt Durand (f. 1946) har ved kemiske udregninger med seger-formler fremstillet et væld af nye glasurprøver på baggrund af analyser af Niels Hansen Jacobsens glasurer. Prøverækkerne tog udgangspunkt i både XRF-målinger foretaget af Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry, Hansen Jacobsens notater i gamle regnskabs- og adressebøger samt glasuropskrifter fra hans nabo i Paris, Jean Carriès’ værksted. I Peach Corner viser Lisbeth V. Durand en lille serie af udvalgte drejede cylindre. Målet har været at holde fokus på glasuren, og små nuancer og stoflige variationer opleves tydeligst på enkle og sammenlignelige former.
Vinni Hedegaard Frederiksen (f. 1975) bruger afstøbninger af sine egne knyttede næver. De reproducerede hænder er glatte og i kontrast til det rå ler, som Vinni har gravet op i Skibelund og Vejen, og de er symbolsk kraftfulde. I udgravningen af Hansen Jacobsens køkkenmødding blev der fundet et kollapset værk, der var sammensmeltet med både ovnsøjler og ovnplade. Vinni Frederiksen aflæser ”uheldet” som kraftfuldt og skulpturelt og som vidne om, at Hansen Jacobsen til tider kæmpede med leret, glasurerne og brændingerne.
Karen Kitani Harsbo (f. 1963) har taget udgangspunkt i portrætbusten, en genre, som også Hansen Jacobsen arbejdede med. Skulpturerne, som vises i Peach Corner, refererer til den romerske figur Janus, guden for begyndelser og overgange, som har blikket rettet mod både fortid og fremtid. Her er Janus manifesteret som keramisk skulptur, et medie, der hviler på en enorm kulturel fortid, men fremstillet i fremtidens digitale 3D-print. Materialet er porcelæn, og glasurerne delvist eksperimenter fra workshops på Alkymistisk Træf.
Sophus Ejler Jepsen (f. 1971) viser i Peach Corner keramiske artefakter fra tre såkaldte skyggefortællinger: ”Frankensteins Kop&Bryst”, ”Fiskeren og hans Sjæl i en Flaske” og to fade fra ”Peter Schlemihls Te-selskab”. Skulpturen Skyggen er Niels Hansen Jacobsens hovedværk, og som museets formidler har billedhugger Sophus Ejler Jepsen gennem det seneste par år genfortalt og genfortolket en række kendte ”skyggefortællinger” i ord, musik, maleri og keramik.
Annelie Grimwade Olofsson (f. 1991) har dyrket det gotiske udtryk i Hansen Jacobsens skulpturelle arbejde. Trolden var med til at give hende en mytologisk indgangsvinkel til projektet. Man kan se elementer af troldens kropsdele i Annelies morfologiske plantevæsener: den gribende klo, rygsøjlen og den særlige måde, hvorpå hun med fingrene har lavet aftryk i leret. Annelie Grimwade har desuden brugt farvende oxider i sine glasurer ud fra XRF-analyserne.
Lise Seier Petersen (f. 1952) har arbejdet med smeltende ler i en del år. Særligt undersøgelser af lertøjslers smeltepunkt og sintringsinterval (spændet fra den temperatur, hvor leret begynder at deformere, til den temperatur, hvor det er flydende). I de flydende former, der opstår, drager Lise Seier paralleller til draperierne i Niels Hansen Jacobsens skulpturelle værker. Objektet til Peach Corner består af en drejet kegle i blå- og rødler, som indvendigt er overtrukket med pibeler. Det er samspillet mellem håndværksbaseret formgivning og fysikkens love, der afgør objektets fremtræden efter brænding.
Bente Skjøttgaard (f. 1961) har interesseret sig for metalindfatningerne, som Niels Hansen Jacobsen lavede under sin tid i Paris (ca. 1892-1900). På en workshop i Vejen blev der eksperimenteret med støbning af en legering af zink og tin i cire perdue-teknik efter vejledning af guldsmed Boy Johansen fra Aarhus. Da nogle af gipsformerne revnede, og metallet løb ud i sandet, opstod der fine sandstøbte formationer, som Bente Skjøttgaard har forfulgt. I Peach Corner viser hun et værk fra serien Stamtræer, hvor der indgår både sandstøbt tin og en benaske-skumglasur fra et andet forsøg med udgangspunkt i XRF-målingerne.
Anne Tophøj (f. 1960) har ladet sig inspirere af Niels Hansen Jacobsens løse og tilfældige form- og glasurudtryk. Hun har søgt at gribe tilfældighederne og bygge videre på dem, som det ser ud til, at også han gjorde. Der har været gang i dynamiske processer, hvor tingene opstår og udvikler sig undervejs. Anne Tophøj benytter sig af en inddrejningsteknik, som giver en ret høj grad af tilfældighed og forskellighed i formgivningen. Det giver vilde former med en dynamisk, flydende eller glidende karakter.