Out of Pocket 

Kristine Tillge Lund (DK)

23. februar – 1. april 2023

Kurateret i samspil med billedkunstner Owen Armour.

Forestil dig lyden af en bildør der smækker. Og endnu en. En hel serie af bildøre, der smækker i en uendelighed. Dump, skarp, afdæmpet, høj. En designet lyd. Og så er der stille. Selv stilheden inden i bilen er del af dens design, og markerer den lille pause fra omverdenen, en privat sfære, midt i verdens, byens, trafikkens mylder, som bilreklamerne forsøger at sælge os. Bilen er en vare og et statusobjekt, vi forbruger for at rekonstruere os selv inden for en særlig livsstil, og ikke bare for at opfylde nogenlunde stabile behov. Den er et funktionelt og æstetisk objekt på samme tid – udviklet til at blive kørt i, set på og rørt ved. Bilen er en forlængelse af kroppen, som en rustning der giver overmenneskelige kræfter, så du bliver stærk, tung, urørlig. Ligger der et dilemma i at få adgang til den acceleration, bilen repræsenterer, der så kraftigt overskrider menneskets egen fart, at blive fart?

Med udstillingen Out of Pocket har Kristine Tillge Lund skabt dragende og abstrakte keramiske objekter, der undersøger bilen som designobjekt og fetish. Med en analytisk nysgerrighed er bilen skilt ad, hakket op og delt ud i adskilte elementer. Her er fire døre, støbt over bildøre fra forskellige personbiler fra 1990erne, en reol og to beholdere, isoleret fra hinanden og placeret rundt omkring i rummet. Bilen er en gennemdesignet genstand, hvor designet skal fremstå upåfaldende. Det er først, når det bringes ud af den vante kontekst, at designet selv bliver tydeligt - ikke mindst designets elementer set i forhold til kroppen og som en forlængelse af kroppen. Gennem bilens design, kan man aflæse dimensionerne på den forestillede fører og de sociale forestillinger knyttet til bilens rum. I bilen er kroppen placeret i en låst position, bestemt af andre. Der er ingen andre rum, hvor det design er anvendt eller giver mening.

Bilen er også en modus, et sted og en tilstand. Et objekt man kan begære og et middel til at opnå det begærede. Der er noget erotisk over biler, knyttet til dens former og til fantasier om kraft og fart, om status og om frihed. Tænk på Lolitas road trip med Humbert Humbert i Nabokovs roman, der repræsenterer deres følelse af frihed, men også den forbudte, perverse besættelse, der ikke tillader dem at stå stille, og som bliver et fængsel for dem begge.

Men hvor er bilen henne i udstillingen? De abstrakte og isolerede former spredt ud over rummet er netop adskilte dele, holdt sammen af en idé. Alle objekterne stammer fra indersiden af biler; det man har inden for rækkevidde, når man sidder ved rattet, og på et tidspunkt er fragmenterne blevet samlet op og stanset ud af tiden for at indgå i samlingen.   Opstillingerne skaber skæve associationer. Dørskallerne er sat til tørre i et overdimensioneret opvaskestativ og væggene har fået lommer. Hvad indebærer tanken om en bilvask klaret ved køkkenvasken?  De endeløse fantasier om kvinder og biler – bilen som en kvinde, kvinder på biler - er vendt på vrangen og sat sammen på ny. Den nye fantasi er en anakronisme, eller den er uden for tiden: her mødes farven på en sportsbil fra 1970erne med bildøre fra 90erne og askebægre til den rygende chauffør, ligesom den er fri af bilens form. Herfra kan enkeltdelene plukkes og man kan iklæde sig transformerens rustning, gå ud i ørkenen og rulle vinduet ned, mens man betragter himlen og bilerne der kører forbi.

Anne Kølbæk Iversen